Derfor er det vigtigt at kunne adskille “facts from fiction” når du investerer i ejendomme
Myte #1: Det er ligesom på TV
Reality TV programmer har været både gode og dårlige for ejendomshandel. På den ene side den øgende eksponering inspireret mange til at komme i gang med ejendomsinvesteringer. På den anden side viser TV programmerne sjældent hvad der foregår bag kameraerne og kan derfor nemt medvirke til at give et forsimplet billede af forretningsprocesserne bag gode ejendomshandler. Hvilken firmastruktur er bedst, hvordan finder man gode lejere, hvad med lejekontrakter, hvordan finder man gode håndværkere, etc? Djævelen ligger i høj grad i detaljen.
Myte #2: Du skal selv ordne toiletterne
“Jeg gider ikke selv bøvle med toiletter og vedligeholdelse”. Sådan siger de fleste, når de skal nævne den vigtigste årsag til, at de ikke investerer i ejendomme. Men virkeligheden er en anden. Der er i dag masser af muligheder for passive ejendomsinvesteringer, hvor du ikke skal røre en finger (med mindre du selvfølgelig elsker selv at rode med istandsættelse og vedligeholdelse).
Myte #3: Det er hurtigt og nemt
Der findes ikke hurtige og nemme måder at blive rig på, hvor du samtidig kan nyde fordelene af lav risiko. Dette gør sig gældende i alle brancher inklusive ejendomshandel. Hvis du vælger at følge en bæredygtig forretningsmodel med lav risiko, vil det helt automatisk tage længere tid for dig at opbygge din formue. Og det er der absolut intet galt i.
Myte #4: Du skal bruge en masse penge for at komme i gang
Det er helt rigtigt at nogle ejendomsinvesteringsstrategier – og muligheder kræver betragtelig startkapital. Men der er også masser af muligheder med mindre krav til startkapital, som alle kan komme i gang med. Lad ikke din forkerte antagelser om startkapital komme i vejen for en ny investeringsmulighed. Altid undersøg og analyser dine muligheder.
Myte #5: Du skal være gammel nok
“Hvor gammel er det lige du er?” siger den gråhårede investor til den 18-årige knægt som lige har købt sin første udlejningsejendom. Det er en myte, at du skal være af en hvis alder før du kan investere i ejendomme. Du kan starte når som helst og i mange tilfælde jo tidligere jo bedre. Ejendomsinvesteringer med henblik på udlejning er i langt højere grad et spørgsmål om mindset og investeringsprofil end alder.
Myte #6: Når du øger huslejen flytter lejerne ud
En af de mest skadende myter ift dine indtjeningsmuligheder er følgende: “Hvis jeg øger huslejen flytter mine lejere ud”. Dette er næsten aldrig tilfældet. Langt de fleste lejere forstår godt, at de skal betale markedsprisen og tage ejendommens stand og beliggenhed (herlighedsværdien) med i deres betragtning. Desuden er det gængs praksis at husleje øges årligt for at følge med inflationen.
Myte #7: Det bliver passiv indkomst
Ejendomsinvesteringer kræver altid en vis form for indsats fra din side, men mængden af arbejde afhænger helt af den strategi du vælger. Vælger du for eksempel, at alle dine ejendomme skal varetages af en professionel ejendomsadministrator, reduceres mængden af hands-on praktisk arbejde. Men du skal stadig lægge en indsats for at støve de bedste handler op.
Myte #8: Markedet vil altid gå een vej – op
Hvis du vælger en lang nok tidshorisont vil ejendomsmarkedet altid gå op. Men i den korte bane kan der – ligesom på aktiemarkedet – være store store udsving. Tænk bare på ejendomskrakket i Danmark i 2007/2008. Heldigvis kan du gardere dig mod prisudsving ved at vælge en investeringsstrategi, hvor forrentning ikke er afhængig af prisudviklingen på markedet.
Opsummering
Der er mange myter og forkerte antagelser indenfor ejendomshandel. I denne artikel har vi opsummeret vores top 8 liste af myter som ikke holder vand og måske holder dig tilbage i dine investeringsprojekter. Som med alle andre investeringer bør du altid gøre dit hjemmearbejde inden du går i gang, og en del af det hjemmearbejde er at se igennem myter, antagelser, og “get rich fast” strategier for i sidste ende at nå frem til en god, bæredygtig, og langsigtet investeringsstrategi der passer til netop din profil.
Hvad er de største investeringsmyter du har oplevet?
Kontakt os på michael@evest.dk for en uforpligtende snak om ejendomsinvesteringsstrategier.
Foto: Ann Wuyts
Comments