Skip to content →

Investering i ejendomme vs aktier

Valget mellem investering i ejendomme og investering i aktier afhænger i høj grad af temperament.

Historisk set har der nemlig været gode afkast at hente ved både investering i aktier og  fast ejendom, men hvor investering i aktier til tider kræver is i maven under perioder med store udsving er det anderledes roligt at være ejendomsinvestor.

I det følgende opsummerer vi vores forståelse af karaktertrækkene for en typisk aktie – og ejendomsinvestor.

Aktieinvestor

  • Har det helt fint med at give kontrol til dem som bør vide bedre
  • Har is i maven når der er store udsving i markederne
  • Er disciplineret nok til at ikke at gribe faldende knive og blive fanget i lemmingestrømmen, når aktier bliver hypet på en tvivlsom baggrund
  • Kan lide at handle
  • Nyder at studere økonomi, politik samt analysere aktier
  • Kan ikke lide at blive låst fast i investeringer
  • Har typisk en begrænset mængde kapital til rådighed

Ejendomsinvestor

  • Har en grundholdning der siger at værdi findes i aktiver og ikke papirpenge
  • Ved hvor han/hun skal bo mindst 5 år frem i tiden
  • Har det ikke godt med store udsving
  • Bliver nemt panikslagen i nedgangsperioder
  • Har en tendens til at købe og sælge for ofte, hvis ikke transaktionsomkostningerne er høje
  • Kan godt lide at have med mennesker at gøre
  • Er stolt over ejerskab
  • Nyder at føle sig i kontrol

Vi, i Evest, hører til den sidstnævnte kategori, og vi ser følgende fordele ved ejendomsinvesteringer i forhold til investering i aktier:

Gode handler

Ejendomshandel er et in-efficient marked, hvor prisen i høj grad bestemmes ud fra sælger og købers individuelle forhold og ikke nødvendigvis – som i et efficient market – ud fra en objektiv vurdering af alle tilgængelige oplysninger. Med andre ord: man kan lave gode handler indenfor ejendomsmarkedet.

Gearing og andre folks penge (AFP)

Hvor mange aktier kan du købe for 100000kr kontakter? Svar: for 100000kr aktier. Hvor meget guld kan du købe for 100000kr kontanter? Svar: for 100000kr guld. Hvor meget ejendom kan du købe for 100000kr kontanter? Svar: for mindst 500000kr. Dette er selvfølgelig sat en hel del på spidsen, men faktum er, at det ofte er nemmere at geare en ejendomsinvestering for andre folks penge end det er tilfældet med andre investeringstyper.

Automatisk prisstigning 

Ud fra en generel betragtning om, at der kun er en begrænset mængde land til rådighed på denne jord i kombination med en konstant voksende befolkning, vil prisen på ejendomme – alt andet lige – have en tendens til at stige. Ganske simpelt: udbud og efterspørgsel. En anden driver for prisstigning på ejendomme er inflation. Når kronen mister købekraft skal du bruge flere kroner til at købe den samme vare. Da vi var børn kostede en filur is 2kr. Nu koster den 15kr. Det samme princip gør sig gældende for ejendomme.

Skalerbarhed

Når du først har knækket nøden og tjent penge på din første ejendomsinvestering (det være sig køb/istandsæt/sælg, køb/udlej, køb/administrer etc.), har du helt automatisk en opskrift som kan gentages igen og igen. Cash-flow potentialet for ejendomsinvesteringer er kumulativt og – i princippet – uendeligt stort.

Kontrol

Du har den fulde kontrol over dine ejendomsinvesteringer. Det er dig der tager beslutningerne om at forbedre ejendommen, refinansiere, øge lejen, sælge ejendommen, etc. Når du investerer i aktier, er du en minoritetsaktionær i en virksomhed, og du har ikke andet valg end at sætte dit lid til virksomhedens ledergruppe.

Published in Investering i fast ejendom

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *