Der er flere aspekter du bør være opmærksom på ved investering i lejlighed til udlejning
I denne artikel gennemgår vi – helt overordnet – de typiske trin involveret ved investering i lejlighed til udlejning. Før du når så langt, bør du overveje om denne form for investering er den rigtige for dig. Det kan du læse mere om i vores artikel “Investering i lejlighed til udlejning“
Step 1: Køb i eget navn eller gennem selskab?
En lejlighed til udlejning kan købes i eget navn eller gennem et selskab (fx ApS).
Step 2: Definer de overordnede rammer
Det er en rigtig god ide, at sikre du har målet for din investering helt klart defineret sammen med dine overordnede rammer for købet INDEN du går i gang med fremvisningerne. I din søgen efter det mest optimale køb vil du se en masse forskellige lejligheder. Det bliver nemt meget kompliceret at vælge fra og til uden en klart defineret rettesnor.
De store punkter er:
- Forventning (helt kvantitativt) til cash-flow / driften af lejligheden
- Beliggenhed af lejligheden – bymidte, tæt på grønne områder, tæt på uddannelse eller noget helt fjerde
- Målsætning for potentiel værdistigning
- Hvor meget kapital kan du binde i en lejlighed og hvor meget kan der lånes
- Skal det være en gammel eller ny lejlighed? En ny lejlighed vil alt andet lige have mindre løbende udgifter til vedligeholdelse, men også en højere anskaffelsespris. Desuden kan en ny lejlighed bære en højere husleje, så længe huslejen ikke er urimelig ift “going rate” på markedet.
Step 3: Få styr på budgettet
Du bør sikre at få alle poster med, når du evaluerer de forskellige lejligheder. Køb med investering for øje har den fordel, at lejligheder kan vurderes mere nøgternt. Hvis en lejlighed for eksempel har det smukkeste stukloft, men koster 200.000 mere end en helt tilsvarende lejlighed med samme placering, vil det ikke være noget der kan tages ekstra husleje for og dit afkast vil være dårligere.
Step 4: Lav check-lister
Check-lister er et must. Uden check-lister er det uendeligt svært at huske detaljerne fra alle dine fremvisninger. Dine check lister kan senere danne baggrund for istandsættelse af lejligheden. Du kan finde inspiration til check lister i vores artikel: “Ind- og fraflytningsrapporter hos Evest ApS“
Step 5: Køb og istandsættelse
Køb af lejlighed håndteres typisk af ejendomsmægleren. Du bør i forbindelse med købet satse på, at sælger overdrager lejligheden rengjort (af et professionelt rengøringsfirma). Herefter skal lejligheden istandsættes i forhold til dine overordnede rammer og budget.
Step 6: Lejere, lejekontrakter, og ind (fra) flytning
Den nemmeste måde at finde en lejer på, er at annoncere lejligheden på Boligportal.dk. Her kan du også få et overblik over, hvad markedshuslejen er for netop den lejlighed du har købt. Du vil typisk få en masse henvendelse indenfor kort tid, og din opgave bliver derfor at sortere fra baseret på kriterier, der er afstemt med dine personline præferencer (ingen husdyr, ikke-ryger, ungt par, etc). Vi anbefaler i øvrigt, at du personligt møder dine kommende lejere.
Når du har fundet en lejer, skal de underskrive en lejekontrakt inden indflytning. På online portaler, som for eksempel boligportal, kan du gratis hente skabeloner til lejekontrakter. Men da lejeloven i høj grad favoriserer lejere, bør du kontakte en advokat, hvis du er i tvivl om, hvordan du formulerer en vandtæt lejekontrakt. Dette er især tilfældet, hvis du har tænkt dig at lave en tidsbegrænset lejekontrakt. Hvis du ikke gør dit hjemmearbejde kan du nemlig risikere, at lejeren har ret til at leje boligen på ubestemt tid.
Ved indflytning (og udflytning) er det vigtigt, at du i fællesskab med lejeren udfylder en ind (fra) flytningsrapport. Det er nemlig et lovkrav i følge den nye lejelov. Du kan læse mere om ind – og fraflytningsrapporter i vores artikel: “Ind- og fraflytningsrapporter hos Evest ApS“.
Comments